Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
Mand_i_kloak.jpg

Find den rigtige kloakmester

Står det op med vand fra din kloak, hver gang det regner? Har vandet altid svært ved at løbe igennem? Eller stopper din kloak hele tiden til? Så er det måske på tide at få besøg af en kloakmester.

Kloakken er en del af dit hjem, som du sikkert ikke tænker på særlig ofte. Det er en ting, som bare skal fungere, og som de fleste helst ikke vil have for meget at gøre med selv.

Det betyder dog ikke, at kloakken ikke er en vigtig del af din bolig. Faktisk er vi alle sammen meget afhængige af en velfungerende kloak, for at kunne få vores husholdning til at fungere i hverdagen.

Derfor er det vigtigt, at du finder en kloakmester, som du føler dig tryg ved. Sørg for at få kloakservice regelmæssigt, og hold selv den del af din kloak, som du har adgang til, ren og pæn.

Husk garantien, når du vælger kloakmester
Du er ekstra afhængig af at kunne stole på din kloakmester, når du får udført arbejde i din kloak. Kloakken er svær at komme til, og derfor har du ofte ikke mulighed for at tjekke det arbejde, der er blevet udført.

Derfor bør du altid vælge en autoriseret kloakmester, der er med i en garantiordning som Byg Garanti, når du skal have udført kloakservice. 

Med Byg Garanti er du dækket med op til 100.000 kr., hvis du skulle opdage fejl eller mangler ved det arbejde, der er blevet udført i din kloak.

Mangler du en kloakmester i f.eks. Århus, Aalborg, Odense eller København, kan du bruge linket herunder for at søge efter en kloakmester i hele landet. 

Find en håndværker med Byg Garanti her

En kloak skal ikke være tilstoppet (foto: Anders Bach)