Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
hejmdal04.jpg

2 gode grunde til at få et nyt tag

Er der store huller eller utætheder i dit tag? Er der revet en masse tagplader af i en storm? Eller er dit tag bare ved at være rigtig gammelt? Så kan det være en rigtig god idé at overveje at få et nyt tag


Her får du 2 gode grunde til, hvorfor du bør overveje at skifte sit gamle tag ud med et nyt.

1. Du undgår ubehagelige – og dyre – overraskelser
Hvis du opdager skader på dit nuværende tag, står du over for et valg om, hvorvidt du skal reparere på det eksisterende tag eller få et helt nyt tag. Ofte afhænger den beslutning af skadens størrelse og tagets generelle stand.

Er dit tag i forvejen af ældre dato, kan det være en fordel at vælge et nyt tag. På den måde sikrer du dig selv mod ubehagelige og dyre overraskelser i fremtiden.

Det kan nemlig blive en rigtig dyr affære, hvis dit tag bliver utæt, og der kommer regn og fugt ind i dit hus. Det kan i værste fald forårsage fugtskader i andre dele af huset – og så risikerer du at stå over for skader af et helt andet omfang og med meget større udgifter til følge, end hvad et nyt tag ville koste.

Men hvor længe kan et tag holde? Et tags levetid afhænger selvfølgelig af, hvilken type tagbelægning, du har. Som en tommelfingerregel har alle slags tage en levealder på minimum 25-35 år. Stråtag har som regel en lidt kortere levetid end fx tegltag, der gerne holder en del længere. Levealderen på dit tag afhænger selvfølgelig også af ydre forhold som vind, vejr og vedligeholdelse.

2. Dit hus får et ansigtsløft
Husets tag er et afgørende element for det samlede indtryk af dit hus. Et gammelt og misvedligeholdt tag kan hurtigt få hele dit hus til at se slidt ud.

Når du får et nyt tag, gør det derfor noget rigtig godt for helhedsindtrykket af dit hus. Huset fremstår simpelthen nyere og mere velholdt.

Overvejer du at lægge en ny slags tag? Husk altid at undersøge, om der er bestemmelser i dit område omkring, hvilken slags tag man må lægge. I nogle områder er der regler for, at alle bygninger skal man have en bestemt slags tag for at værne om det originale, æstetiske udtryk i kvarteret.

Nyt tag med garanti
Når du får lagt nyt tag, så husk altid at bruge en taglægger eller håndværker, der er dækket af en garantiordning som Byg Garanti.
Når du vælger en håndværker med Byg Garanti, er du sikret med op til 100.000 kr., hvis der er fejl eller mangler ved dit nye tag.

Find en tagarbejder med Byg Garanti her