Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
tagweb.jpg

Kan din tagskade klares med en tagrenovering?

Trænger dit tag til en kærlig hånd? Er der huller eller utætheder? Selvom der er skader på dit tag, betyder det ikke nødvendigvis, at du behøver at få lagt et helt nyt tag. Ofte kan problemet løses med en tagrenovering eller lettere tagarbejde.

At lægge helt nyt tag kan nemlig være en dyr omgang. Derfor kan det ofte betale sig at reparere taget i stedet for at skifte det helt ud.

Mindre skader kan som regel repareres
Med mindre dit tag er totalskadet eller meget gammelt, kan mindre skader ofte klares med en mindre tagrenovering. Er der tale om skader som disse, kan du for det meste nøjes med en tagrenovering:

  • Huller i tagpappet
  • Knuste tagsten
  • Utætheder i tagdækningen
  • Småskader i tagkonstruktionen
  • Mindre fugtskader og utætheder på taget
  • Mindre stormskader

Kontakt altid en håndværker med speciale i tagarbejde og få ham til at vurdere, om dine skader egner sig til en tagrenovering – eller om du bliver nødt til at få lagt et helt nyt tag.

Hold dit tag sundt og flot med tagrensning
En god måde at reducere behovet for tagrenovering, er ved løbende at holde dit tag ved lige. Det gør du blandt andet ved at holde taget rent og løbende udføre mindre tagarbejde.

Et rent tag ser pænere ud, men det gør også noget godt for tagets levetid, når du holder det rent. Det kan nemlig forårsage skader på dit tag, hvis der fx ligger et tykt lag af blade, store grene eller er en kraftig algevækst.

Tagrenovering med garanti
Du er ekstra afhængig af at kunne stole på din håndværker, når du får udført arbejde på dit taget. Ofte er taget svært at komme til, og det kan derfor være svært at tjekke det arbejde, der er blevet udført. Derfor bør du altid vælge en tagarbejder, der er med i en garantiordning som Byg Garanti.

Med Byg Garanti er du dækket med op til 150.000 kr. gældende pr. den 1. juli 2017, hvis du skulle opdage fejl eller mangler ved det arbejde, der er blevet udført på dit tag.


Find en håndværker med Byg Garanti her