Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Hvis kunden klager til Byggeriets Ankenævn

Hvis du og kunden ikke kan blive enige, kan kunden klage til Byggeriets Ankenævn.

Byggeriets Ankenævn er et godkendt ankenævn, der sikrer, at både de private forbrugere og din virksomhed får en professionel, hurtig og fair behandling, hvis kunden klager over et arbejde.


Hvem kan klage til ankenævnet?

Kun private forbrugere kan klage til Byggeriets Ankenævn.

Byggeriets Ankenævn behandler klager fra private forbrugere, der har fået udført arbejde i privatboligen, dvs. eget hus, ejerlejlighed, andelsbolig, lejelejlighed eller sommerhus.


Hvad kan kunden klage over?

Kunder (forbrugere) kan klage over

  • nybygnings-, ombygnings-, tilbygnings-, og reparationsarbejder, vedrørende:
  • maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger- og tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde (dog ikke arbejder med forurenet jord), samt
  • over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer.

Ankenævnet behandler ikke klager over nybyggerier, hvor den samlede entreprisesum overstiger 1.000.000 kr. inkl. moms.

Kunden kan klage over arbejdets kvalitet og /eller pris.


Hvad gør du, hvis kunden klager til Byggeriets Ankenævn?

På ankenævnets hjemmeside kan du finde en vejledning til, hvad du skal gøre, hvis kunden klager. 


Mere information

Læs mere på ankenævnets hjemmeside www.byggerietsankenaevn.dk  

Du kan også kontakte sekretariatet på tlf. 72 16 02 00 på hverdage mellem kl. 10.00 - 12.00, eller maile til sekretariatet på info@byggerietsankenaevn.dk  

Afgørelser

På Byggeriets Ankenævns hjemmeside finder du en liste over virksomheder, der ikke følger ankenævnets afgørelser.

Find listen her